Historien om en parkeringsplads midt i storbyen, der blev til en hønsegård

På Krausesvej 2 på Østerbro midt i København har vi konverteret en parkeringsplads på 20 m2 til en byhave med høns. Projektet har kørt siden oktober 2012 med en løbende udskiftning af høns, tilføring af nye kyllinger og slagtning af hanekyllinger.

Efter i to år at have gloet på en tom parkeringsplads i forlængelse af haven besluttede vi i 2012 at gøre alvor af en drøm, vi havde gået med i flere år: At anskaffe os høns midt i byen. Og hvorfor ikke? Høns er et af de mest fantastiske nyttedyr, der findes. De spiser overskudsmad fra måltider og madlavningen; de gøder jorden og kompostbunken, og så kvitterer de med de lækreste æg direkte fra reden.

Alligevel syntes drømmen uopnåelig. Der var køb af hønsehus (der gerne skulle være af uimprægneret træ), indhegning af haven, oplæsning på regler, køb af kyllinger og i det hele taget driften af et lille bylandbrug. Havde vi overhovedet den fjerneste anelse om, hvad det indebar? Derfor gik vi og dansede lidt som katten om den varme grød, og det var først, da vi besøgte nogle hønseholdende venner i Irland, at vi ved selvsyn kunne se, hvad det at holde høns indebar, og måske især hvad det ikke indebar. Det behøvede ikke være perfekt fra starten. Driften ville ikke tage 1 time om dagen, og hønsene larmede og lugtede ikke til gene for os selv og naboerne.

I sommeren 2012 besluttede vi os for, at nu skulle det være, og den tomme parkeringsplads skulle lægge areal til hønsegården. Vi fandt en dygtig hønsehusbygger, der var parat til at bygge sit flotte design i ikke-trykimprægneret sibirisk lærk, og i den blå avis fandt vi masser af udbydere af dag- eller ugegamle kyllinger. Vi fik også besnakket en god ven til at hjælpe med at bygge hegn rundt om haven, så hønsene ikke ville forvilde sig ud på vejen eller ind i naboens have.

I 2013 skrev Kerry om vores hønseprojekt på sin blog Foody Two Shoes, Tales from an Urban Farmyard in Copenhagen.

Mød hønsene

Den 2. september 2016 fik vi 3 smukke isa brown-høns foræret af en venlig sjæl, der ikke længere kunne have hønsene i sit sommerhus, så vi lige nu har følgende 13 høns i haven (efter alder – de ældre damer først):

img_20140830_133144Myrtle er en af de oprindelige høns fra oktober 2012, brun kochin, lægger fortsat store brune æg og bliver stadig skruk 1-2 gange om året (september 2016). Hun kan næsten betegnes som hønsegårdens mor, da hun har udruget og opfostret 3 kuld kyllinger i sin levetid. Hun er meget tillidsfuld og nemt at holde og kæle med. Kendetegn: Enkelte sorte halefjer og et sort ring om det ene ben.

 

 

20130614_160806Gordon (ja, hun er altså en høne), fra oktober 2012, hvid lohmann, lægger store hvide æg, men stoppede æglægningen i foråret 2016. Her ligger hun i hvileposition, som vores datter Ciara er god til at bringe hende i. Hun er meget tillidsfuld, men er på sine gamle dage røget lidt ned i hønsegårdens hierarki.

 

 

20140216_104530Trutte, fra juni 2013, grå dværghøne, lægger små lyse æg. Hun fik navnet på grund af sin karakteristiske truttelyd, når hun har lagt et æg. Trutte bliver skruk ca. 1 gang om året og blev en enkelt gang udstyret med daggamle levende kylling (se Mette og Magda), som hun opdragede på bravour.

 

 

img_20140829_160303Anne, fra juni 2013, sort dværghøne, lægger små hvid/beige æg

 

 

 

 

img_20150412_115950Vanilla, fra juni 2013, hvid dværghøne med gråbrun hals, lægger små lyse æg. Hun har været skruk et par gange og hjalp Trutte under sin barsel med Mette og Magda.

 

 

 

 

img_20150816_150001Hella, fra september 2013, brun kochin, lægger store brune æg. Vi fik hendes sammen med 4 andre daggamle kyllinger, og hun blev opfostret af Myrtle. I dag kan Myrtle og Hella være meget svære at skelne fra hinanden.

 

 

 

dsc_2178Kis, fra august 2014, hvid og laksefarvet faverolles, lægger mellemstore lyse, beigefarvede æg.

 

 

 

 

Magda og Magda, fra august 2015, araucana, som lægger smukke turkisfarvede æg. Vi hentede dem daggamle fra en gård ved Sorø og lagde dem under Trutte, der var skruk. Her gik de så under hendes vinger og beskyttelse i et par måneder, indtil de måtte lære at klare sig selv. De hænger stadig mest ud sammen og er en smule nervøst anlagt. Det er Magda, der har mest fjer på hovedet (minder en smule om en flot føntørret frisure).

 

 

dsc_0538Lola, formentlig fra efteråret 2015, brun isa brown, som er opkaldt efter en venlig norsk kvinde, der havde reddet Lola fra en baggård i kvarteret, hvor hun gik frit omkring.

 

 

 

 

DSC_2494Sigga, Hanna og Pippi, formentlig fra vinteren 2015/16. Brune isa brown, lidt rødligere end Lola. Vi fik disse tre dejlige damer af Susanne, der ikke længere kunne have hønsene i sit sommerhus i Asserbo. De har boet hos os siden 2. september og lagde allerede på førstedagen smukke brune æg. Vi har givet dem hønseringe på, så vi kan kende forskel. Sigga (den mest nysgerrige, der ynder at flyve op på hegnet og spadsere en tur) har en sort ring på venstre ankel (hvis man overhoved kan snakke om ankler på høns). Hanna har en sort ring på højre ankel, og Pippi har sorte ringe på begge ankler.

Se flere billeder på Instagram under hashtag #øbrohøns.

Hyppigt stillede spørgsmål

 

Besøg et lokalt fødevarekredsløb

I samarbejde med Miljøpunkt Østerbro inviterer vi børnehaver på Østerbro til at besøge et lille lokalt fødevarekredsløb med høns, afgrøder og kompostering.

Hønsene er en del af et grønt kredsløb i haven, der for uden hønsegården omfatter 10 m2 højbede og en kompostbeholder.

I haven er der en urtehave med bl.a. hindbær, grønkål, tomater, jordbær og krydderurter, og i hønsegården står der to små æbletræer. Afgrøderne indgår i madlavningen i huset, og affaldet fra madlavningen (så som skræller, stilke og kernehuse) ryger i en åben kompostbeholder, der står midt i haven. Kompostbeholderen tager også imod halm og hønselort fra hønsehuset og er et sandt paradis for flittige kompostorme, der omdanner det hele til den fineste, næringsrige muldjord på ganske få måneder. Herefter kan muldjorden tappes fra bunden af kompostbeholderen og spredes ud omkring havens planter, som dermed får de allerbedste vækstbetingelser, uden at vi behøver at tilføre anden næring end vand.

Andre rester fra madlavningen, som fx madrester fra tallerknerne, får hønsene hver morgen til morgenmad, og på den måde bliver beboernes overskudsmad til æg – som igen indgår i madlavningen – og til hønselort, som ryger i kompostbunken og bliver til fin muldjord.

Man må gerne klappe hønsene!

Få mere at vide og arranger et besøg på Miljøpunkt Østerbro.




No comments yet.

Leave a Reply