Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/purpose.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 284

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/purpose.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 284

Hyppigt stillede spørgsmål

Har I haner?

Nej, vi har ikke haner, men når hønsene med mellemrum får kyllinger (enten giver vi dem befrugtede æg at ruge på eller levende daggamle kyllinger), vil nogle af de nye kyllinger uvægerligt være hanekyllinger. De får lov til at bo hos os, til de når “galealderen”, hvorefter vi enten forærer dem væk eller slagter dem. Det er muligt for lokale børn og voksne at være med, når vi slagter 1-2 gange om året.

Hvor mange æg?

Mængden af æg afhænger af bl.a. af race, årstid og om hønen er skruk. De såkaldte hybrider (i vores tilfælde lohmann og isa brown) har industrien fremavlet til at lægge mange æg – ca. 1 æg om dagen.
Det er hårdt for den lille hønsekrop at skulle lægge så mange æg, så disse høns brænder hurtigt ud og holder som regel ret pludseligt op med at lægge æg, når de bliver ca. 3 år. Derudover bliver hybrider sjældent skruk, så den står på intens æglægning uafbrudt i ca. 2½ år. Andre racer som kochin lægger lidt færre æg og bliver skruk 1-2 gange om året. Det samme gælder mange af de andre racer, vi har gående i hønsegården.
På en god dag får vi 8 æg, og på en dårlig dag får vi 2 æg.

Hvad betyder skruk?

Når en høne er skruk, byder dens instinkt den at ruge. En høne i denne tilstand ligger konstant fladtrykt i redekassen, og siger truende og advarende lyde, når andre nærmer sig. En enkelt gang om dagen forlader skrukken reden for at drikke lidt vand og skide en ildelugtende klat. Hønseæg er 21 dage om at blive ruget ud. Hønen har inden rugningens start ventet til reden var fuld af æg, for at alle kyllingerne skal klække nogenlunde samtidig. Et stykke tid inden æggene klækker, begynder de næsten færdige kyllinger at pippe. Kyllingerne har en lille næbtand på oversiden af næbbet som de bruger til selv at hakke toppen af ægget af med. Hønemoren hjælper ikke de kyllinger, som ikke selv kan komme ud – de er fortabt. Hønen ruger gerne et ekstra eller to døgn efter den første kyllings klækning, for at få de sidste kyllinger med.
Efter udklækning holder kyllingerne sig til moderen i nogle måneder. De første 3-4 uger er kyllingerne helt afhængige af hele tiden at kunne søge ly og varme under hønemor, som tager kyllingerne på daglige ekspeditioner rundt i haven startende efter kun ganske få dage.

Er I ikke bange for ræven?

Der er enkelte ræve på Østerbro, men de færdes og jager om natten. Tidlige hundeluftere vil engang i mellem kunne observere en ræv ved solopgang, især om sommeren, når solen står tidligt op.
Vi har til alt held endnu ikke haft problemer med ræve, hvilket bl.a. skyldes, at hønsene er lukket inde bag lås og slå i hønsehuset om natten. Hønsehuset er både fugt-, ræve- og rottesikret, da det er tæt og hævet 40 cm over jorden.

Hvordan kan jeg få høns?

Som du kan læse om her på siden, er det en fornøjelse at have høns. Ud over at de er hyggelige at have gående med deres klukken, så giver det god mening at kunne komme af med sit madaffald på en bæredygtig måde og retur få de lækreste og mest velsmagende æg.

Københavns Kommune støtter initiativer med byhøns, og Miljøpunkt Østerbro har lånehøns, som man som byejendom på Østerbro kan blive skrevet op til. På den måde kan man afprøve, om hønsehold er noget, man har lyst til.

Hvem ejer hønsegården?

Vi er en familie på 5 (og en kat, der hedder Kaj), der bor i stueetagen af villaen Krausesvej 2. Vi konverterede i 2012 vores ubrugte parkeringsplads til en hønsegård og vores lille græsplæne til en køkkenhave. Vi kan kontaktes på ole@purpose.dk.

No comments yet.

Leave a Reply